Paneldiskussion om teoretisk tænkning og teoretisk viden

Paneldiskussion om tænkning med deltagelse af Peter Musaeus, Jacob Klitmøller, Lars Bang Jensen, Mariane Hedegård, Seth Chaiklin, og Uffe Juul Jensen (muligvis).
Davydov’s fremlægning af ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning har haft enorm betydning for faglig undervisning på den måde, at ideen giver en særlig tilgang, som kan anvendes i planlægning af undervisning, hvor det i praksis ofte giver elever og studerende muligheder for at tilegne sig dybere faglig forståelse end ved gængse undervisnings-måder, uden at sprænge de tidsrammer som normalt er til rådighed for undervisning.
Overordnet formål med panel diskussion er, at skabe et grundlag for at reflektere over ideernes betydning, samt analysere muligheder for, at de kan videreudvikles i danske kontekster. Panelets deltagere spejler mere eller mindre alle i Danmark, som har et dybere kendskab til ideen, herunder har forsøgt at arbejde med ideen i faglige sammenhænge. Indholdet af paneldiskussionen vil indebære refleksion om, hvordan man har forholdt sig til disse ideer i ens faglig arbejde, udforskning af evt. divergens i fælles forståelse, samt diskussion om formidling og videreudvikling af disse ideer i Danmark. Panelet vil udfordre og udvikle vores forståelse (personlig og kollektiv) af disse begreber, samt åbne horisonter for videreudvikling.

Louise Pedersen: ICD-11: Værd at vente på?

Oplægget sætter fokus på det nye, europæiske diagnostiske system, ICD-11, som endelig er under udrulning i Europa efter en meget lang proces. I ICD-11 ændrer man på grundlæggende måder tilgangen til diagnosticering; fra snævert fokus på isolerede specifikke symptomer og antallet af dem, orienterer ICD-11 sig mere mod en forståelse af psykiske lidelser som dimensionelle. I oplægget vil der særligt blive lagt vægt på den radikalt nye måde, man i ICD-11 diagnosticerer personlighedsforstyrrelser på. På den baggrund reflekteres der med baggrund i Leontjevs forståelse af virksomhedens generelle struktur over, hvad diagnoser kan og ikke kan anvendes til.

Brian Borup: erfaring med diagnoser fra egen praksis

Som privat praktiserende psykolog og udøver af psykologisk behandlings- og udviklingsarbejde på et virksomhedsteoretisk grundlag er diagnoser også en del af min hverdag. I dette oplæg vil jeg pege på nogle at de udfordringer og problemer, der findes i den nuværende diagnostiske tænkning og praksis, og jeg vil prøve at pege på en bevægelse væk fra bl.a. en ahistorisk og akontekstuel ramme og overfladeforståelse – til noget mere centralt; nemlig at virksomhedsteorien og en kulturhistorisk forståelse allerede rummer viden og begreber til en mere meningsfuld ombestemmelse og forandring af alle deltageres praksis.

Georgij Trautwein: Meningsfyldt virksomhed eller irrationel impuls? Fænomenografisk undersøgelse af selvbeskrevet internetpornografi afhængige mænd.

Motiveret af optagelsen af “Compulsive Sexual Behaviour Disorder” i ICD-11, diskuterer oplægget internetpornografi afhængighed (IPA) og adfærdsbaserede afhængigheder generelt (eng: behavioural addictions). Ud fra en kritisk gennemgang af litteratur om IPA samt eget interviewstudie af selvidentificerede internetpornografi afhængige mænd (N=12), stilles fundene i undersøgelsen op imod den dominerende forståelse af IPA. Ved hjælp af det virksomhedsteoretiske begrebsapparat kvalificeres de særlige empiriske fund i undersøgelsen, der nødvendigvis udvider den dominerende forståelsesramme for IPA.

Olav Bertelsen: konferencens fremtid

Konferencen har i mere end 30 år været et omdrejningspunkt for virksomhedsteoretisk forskning og praksisudvikling i Danmark. De seneste år (også inden Corona) har tilslutningen imidlertid været vigende. Det har ført til debat om konferencens fremtid og mulige alternativer.

Baseret på de seneste års diskussioner fremlægges et antal scenarier og udviklingsspor som oplæg til afklarende debat.

Seth Chaiklin: Introduktion til temaet om teoretisk viden/tænkning

Formålet med oplægget er at introducere ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning som V. V. Davydov fremlagde i sin 1972 disputats (Виды обобщения в обучении: Логико-психологические проблемы построения учебных предметов –frit oversat til dansk: Typer af generalisering i undervisning: Logiske og psykologiske problemer med konstruktion af faglige indhold i skolen).

Engelsk oversættelse (1990) af teksten findes ved: https://www.marxists.org/archive/davydov/generalization/generalization.pdf

Tysk oversættelse (1977) findes i bibliotektet. Arten der Verallgemeinerung im Unterricht: logisch-psychologische Probleme des Aufbaus von Unterrichtsfächern. 

Ideen om teoretisk viden har vidtrækkende implikationer for vidensudvikling i almindelighed, og fagundervisning i særdeleshed. Primært mål (eller ideal) for oplægget er, at give en perspektivering om relevante begreber, der kan tjene som baggrund eller orientering for lørdagens paneldiskussion om teoretisk tænkning. Der er muligheder for opklarende spørgsmål og kommentarer undervejs.

Call for Papers: Beyond Adaptation

Vi har fået tilsendt følgende forespørgsel, som vi mener, har interesse for vores konference. Sigga Waleng skriver følgende:

Kære Virksomhedsteori-gruppe,

Jeg er ph.d.-studerende på RUC og arbejder i øjeblikket sammen med kollegaer fra Tyskland på vedhængte (se kort version nedenfor) udgivelse, som handler om forholdet mellem tysk-skandinavisk kritisk psykologi og den kulturhistoriske skoles tilgang til transformationsprocesser. Det er hensigten, at udgivelsen får en dialogisk form og diskuterer forskelle og ligheder mellem de to teoretiske tilgange til samme genstand. Vi er derfor meget interesserede i at få nogle bidrag fra jeres netværk – måske I vil sende callet videre til mulige interesserede? Se kort version nedenfor. 

Mange hilsner, 

Sigga Waleng

PhD-student
Institute of People & Technology

Her følger beskrivelse af projektet samt pdf:

Dear colleagues,

We are excited to announce our new publication project that addresses the ‘double-edged sword’ of psychosocial praxis: navigating between adaptation and social change. We encourage practitioners and researchers to share their transformative approaches to the fields of psychology, education, social work, and related fields. At the same time, we aim to revitalize the discussion of critical psychology and cultural-historical theory. This is an ongoing effort to trace back the shared roots and reconnect the dots by inviting a dialogue of contemporary approaches situated in both traditions.

For example, some of the following questions could be addressed:

  • What problems regarding personal and social change do psychosocial practitioners/ researchers encounter in their daily work?
  • How do practitioners and/or researchers reflect their positions in relation to societal structures?
  • How do practitioners and/or researchers develop knowledge supporting both adaptive and revolutionary interventions?
  • How do participants and clients of psychosocial practices experience and act upon the tensions of the respective field?
  • How do organizational and institutional arrangements support and/or challenge the development of social change?

The Editors’ Group has evolved from parts organizing group of Ferienuni Kritische Psychologie 2021 that included two international threads aiming to foster the discussion of German-Scandinavian Critical Psychology with related international currents.
Please see the details in the attached Call for Papers.
You are warmly invited to share this call in your mailing lists.
If you can identify with the project’s aim, we are looking forward to your abstract!

The Editorial Group,
Eileen Wengemuth, Sigga Waleng, Johanna Ruge, Till Manderbach, Peter Brook

Indsend dit oplæg om temaet “Diagnoser”

Kære Deltager i konferencen om virksomhedsteori

Til brug for planlægning af konferencen om ”Kultur-, historisk- og virksomhedsteori” 11.-13. november 2022 vil vi gerne have besked fra alle der har et emne de gerne vil holde oplæg om på konferencen. 

På konferencen i 2021 var der en stor del af deltagerne, som gerne ville diskutere spørgsmål i relation til emnet ”Diagnoser”, så de der måtte have noget at sige om dette emne opfordres derfor til at konkretisere deres tanker og spørgsmål som oplæg om dette emne.

Oplæg om andre emner er dog også velkomne, så skriv frit om de emner som kan være af interesse at diskutere på konferencen.

Af hensyn til den videre planlægningsproces vil vi gerne modtage forslag til oplæg inden d. 5. maj, og forslagene kan feks have et omfang på 10-25 linjer.

Forslag til oplæg bedes indsendt via foreningens hjemmeside

mvh

Louise, Olav, KBB

Programming as work and crisis

Ved Olav W. Bertelsen
Lørdag kl. 16.30

Programming activity is central in the production of IT based systems. The outcome of programming is executable code. Examples range from embedded software in everyday appliances to complex control systems. Programming is expressed in a programming language. Programming languages vary in expressive power and level of abstraction. Historically programming languages have evolved as layers on top of the physical computers structure consisting of logical gates constituting the CPU and some memory for data storage.  Inspired by Bærentsen (1989), the evolving generations of linguistic constructs can be understood as crystallization of action with a previous generation of linguistic construct. E.g. symbolic assembler languages crystalize the manual memory allocation book keeping. Over the last 70 years a large number of programming languages have evolved, supporting specific perspectives or tasks. Many programming languages seek to support elegance of expression and efficiency. Some languages rather prioritize easy and understandable programming, type checking and safe data allocation. Together with programming languages, programming work is mediated through programming environments, including editors and debuggers, mediating the relation to the code, the programming language as such as well as the running code/the system. Often, programming is understood as an individual endeavor, but in reality, the individual realized acts of programming is most often part of a socially mediated process of work with a high degree of division of labor over time and across a collective practice. While tools for cooperative programming