Charlotte Mathiassen har meldt følgende oplæg til konferencen:
Kvindefængsel i Danmark – udvikling af motiv for liv?
Jeg følger processen med etablering af et kvindefængsel. Her ses, at en mængde forhold udenfor den enkelte kvindes indflydelse og et andet sted / andre steder i hierarkiet influerer på, hvad hun egentlig vil få mulighed for. Det er helt nyt, at jeg følger dette, idet beslutningen om at etablere kvindefængsel er ret ny – men måske kunne det være interessant at koble en analyse af organisatoriske forhold (så vidt det er muligt for nuværende) med drøftelser af hvilke muligheder den enkelte reelt får for at udvikle ‘motiv for liv’ (som det tegner sig nu).