Giver metoden sig selv?
– Om praksis- og metodeudvikling i virksomhedsteorien

Udgangspunktet for årets konference er de spørgsmål der melder sig, når tanken falder på metode. Hvad er metode overhovedet for noget i en virksomhedsteoretisk optik, og hvordan giver det mening at tænke – og gøre – metode i et samfund, der i højere og højere grad efterspørger manualiserede og kvantificerbare fremgangsmåder?

Således er tanken med årets møde at invitere til en fælles udforskning og diskussion af metode i en virksomhedsteoretisk optik.  Dette er med henblik på at bevæge os udforskende i sammenhængene mellem teori og praksis, mellem metodologi og metode, og sammen blive klogere på det potentiale som virksomhedsteorien rummer; også som metodisk disciplin.

Oplæg til diskussioner og indslag på årets konference

På den ene side er virksomhedsteorien bundet uløseligt op på praksis, og på den anden side kan den fremstå udfordrende at anvende i praksis, fordi den ikke udstikker specifikke, konkrete handleanvisninger.  En virksomhedsteoretisk grundtanke er, at metoden skal udledes af genstanden – den skal være genstandsadækvat. Men det afføder endnu et spørgsmål; nemlig hvordan fastsætter eller afgrænser man en genstand for relevant udvikling af metode? Spørgsmålet om hvordan man kommer fra genstand til metode kan således ikke besvares entydigt eller som noget der kan standardiseres – hvilket både kan ses som en styrke og en svaghed.

Dette rejser spørgsmålet om, hvilke krav man kan stille til forståelsen af hvad metode er, og hvad man kan gøre med det, når man arbejder på et virksomhedsteoretisk grundlag?

Hvis man dykker ned i virksomhedsteorien så finder man hos Vygotsky (Vygotsky, 1927) et udgangspunkt, der omhandler, at metoden ligger i tilretningen af genstanden for undersøgelsen – alle væsentlige faktorer, der influerer på genstanden skal inddrages for at kunne sige noget meningsfuldt. Og i tillæg, at metoden består i den stadige omformning af begreber og sprogbrug til bedre at kunne fange genstanden. Hos Gramsci (1932-33) og Leontjev (1977) kan hentes en pointe om, at vor ontologi fortæller, hvad det er i altet vi kan sige noget meningsfuldt om og hvad vores genstand er; nemlig de handlinger vi gør, den teknologi og know how vi anvender. Kort sagt er genstanden ikke materien i sig selv, men menneskets forhold til samme; med et andet ord: praksis.

Program-Virksohedsteoretisk

Fredag

November 3, 2017

17.00 – 18.00	Ankomst
18.00 – 19.00	Aftensmad
19.15	Velkommen! Vi byder velkommen til årets seminar
19.30 – 20.30	Oplæg ved Kjeld Gunder Christensen Oplægget vil dreje sig om Zonen for Nærmeste Udvikling
21.00 – ?	Løst og fast Mulighed for fri diskussion

Lørdag

November 4, 2017

8.00 – 9.00	Morgenmad Morgenmadsbuffet på kroen
9.30 – 10.30	Klaus Bærentsen – Metoder som er blevet anvendt af Leontjev, og metoder som kan anvendes af os
10.30 – 11.00	Pause
11.00 – 12.00	Seth Chaiklin Virksomhed som ontologisk begreb har grundlæggende konsekvenser for metodologi. Første del handler om afklaring om den historiske oprindelse og teoretiske indhold af virksomhedsbegreb i Sovjet psykologi. Anden del handler om metodologiske implikationer af denne analyse, hvor hovedidé er at man skal selv skabe metoder i forhold til éns teoretiske opfattelse af problemfeltet. Vil prøve at eksemplificere i forhold til fagundervisning i folkeskolen.
12.00 – 14.00	Frokost og frisk luft
14.00 – 15.00	Mogens Jensen Kulturpsykologi og metoder i socialpædagogisk arbejde. Mennesker forholder sig aktivt meningsdannende i deres tilværelse på baggrund af deres hidtidige liv. Dermed bliver variabilitet en præmis for praksis. Metoder i socialpædagogisk arbejde skal både kunne håndtere det enkelte individs særegne liv, opsamle erfaringer og viden i arbejdet og fra forskning og koble alt dette med den aktuelle sammenhæng arbejdet foregår i. Oplægget vil redegøre for nogle af de kulturpsykologiske forståelser/præmisser og koble dette med socialpædagogisk arbejde på døgninstitutioner.
15.00 – 15.30	Pause
15.30 – 16.30	Line Lerche Mørch og Martin Christian Celosse-Andersen Udvikling af Livsførelseslisten (Llf) – en social Technology til bandeforebyggelse og exit. Professor Line Lerche Mørck vil sammen med forskerlærling og tidligere rocker Martin Christian Celosse-Andersen fortælle om hvordan de har udviklet Lfl, ved gennem social praksisforskning at beskrive den sol prototype, som tilgang, dvs som en model for noget og et alternativ til de måder der arbejdes på indenfor det nationale exitprogram. Derudover vil vi fortælle hvordan Lfl siden da er blevet rekontekstualiseret til andre sammenhænge, såsom arbejdet med nyankomne flygtninge, Ssp, forebyggelse, og inklusion i indskolingen.
16.30 – 18.00	Fælles diskussion/refleksion – efterfulgt af aftensmad og hygge

Søndag

November 5. 2017

8.00 – 9.00	Morgenmad
9.30 – 10.30	John Berthelsen Kommunikation, leg og læring – ledende virksomhedsformer og praksis. Om næsten glemt praksis og metoder. Maja Lisinas ”Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen”1 har i den danske version 30 år på bagen. Daniil Elkonins ”Legens psykologi”2 er jævnaldrende. Det samme gælder Lada Ajdarovas ”Barnets udvikling i de første skoleår”3. Forfatterne har et udviklet blik for de virksomhedsformer, der i særlige perioder i udviklingen er prominente – selvom de har fokus på forskellige aspekter. Ufortjent er Lisinas kommunikationsforståelse og -hierarki gledet lidt i glemslen. Tilsvarende med Elkonins tilgang til barnets leg og placeringen heraf i forhold til det jeg vil kalde ”sociale (kooperative)” virksomhedsformer vs. ”de genstandsmæssige”. Ajdarovas originale arbejde med de mindre skolebørns læring bygger på metodologi udviklet af W.W Dawydow m.fl.4 Det synes ganske forsvundet eller fortrængt.
10.30 – 11.00	Fælles refleksion over temaet
11.00 – 12.00	Nyheder fra ISCAR
12.00 –	Frokost og farvel