Paneldiskussion om teoretisk tænkning og teoretisk viden

Paneldiskussion om tænkning med deltagelse af Peter Musaeus, Jacob Klitmøller, Lars Bang Jensen, Mariane Hedegård, Seth Chaiklin, og Uffe Juul Jensen (muligvis).
Davydov’s fremlægning af ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning har haft enorm betydning for faglig undervisning på den måde, at ideen giver en særlig tilgang, som kan anvendes i planlægning af undervisning, hvor det i praksis ofte giver elever og studerende muligheder for at tilegne sig dybere faglig forståelse end ved gængse undervisnings-måder, uden at sprænge de tidsrammer som normalt er til rådighed for undervisning.
Overordnet formål med panel diskussion er, at skabe et grundlag for at reflektere over ideernes betydning, samt analysere muligheder for, at de kan videreudvikles i danske kontekster. Panelets deltagere spejler mere eller mindre alle i Danmark, som har et dybere kendskab til ideen, herunder har forsøgt at arbejde med ideen i faglige sammenhænge. Indholdet af paneldiskussionen vil indebære refleksion om, hvordan man har forholdt sig til disse ideer i ens faglig arbejde, udforskning af evt. divergens i fælles forståelse, samt diskussion om formidling og videreudvikling af disse ideer i Danmark. Panelet vil udfordre og udvikle vores forståelse (personlig og kollektiv) af disse begreber, samt åbne horisonter for videreudvikling.

Louise Pedersen: ICD-11: Værd at vente på?

Oplægget sætter fokus på det nye, europæiske diagnostiske system, ICD-11, som endelig er under udrulning i Europa efter en meget lang proces. I ICD-11 ændrer man på grundlæggende måder tilgangen til diagnosticering; fra snævert fokus på isolerede specifikke symptomer og antallet af dem, orienterer ICD-11 sig mere mod en forståelse af psykiske lidelser som dimensionelle. I oplægget vil der særligt blive lagt vægt på den radikalt nye måde, man i ICD-11 diagnosticerer personlighedsforstyrrelser på. På den baggrund reflekteres der med baggrund i Leontjevs forståelse af virksomhedens generelle struktur over, hvad diagnoser kan og ikke kan anvendes til.

Brian Borup: erfaring med diagnoser fra egen praksis

Som privat praktiserende psykolog og udøver af psykologisk behandlings- og udviklingsarbejde på et virksomhedsteoretisk grundlag er diagnoser også en del af min hverdag. I dette oplæg vil jeg pege på nogle at de udfordringer og problemer, der findes i den nuværende diagnostiske tænkning og praksis, og jeg vil prøve at pege på en bevægelse væk fra bl.a. en ahistorisk og akontekstuel ramme og overfladeforståelse – til noget mere centralt; nemlig at virksomhedsteorien og en kulturhistorisk forståelse allerede rummer viden og begreber til en mere meningsfuld ombestemmelse og forandring af alle deltageres praksis.

Georgij Trautwein: Meningsfyldt virksomhed eller irrationel impuls? Fænomenografisk undersøgelse af selvbeskrevet internetpornografi afhængige mænd.

Motiveret af optagelsen af “Compulsive Sexual Behaviour Disorder” i ICD-11, diskuterer oplægget internetpornografi afhængighed (IPA) og adfærdsbaserede afhængigheder generelt (eng: behavioural addictions). Ud fra en kritisk gennemgang af litteratur om IPA samt eget interviewstudie af selvidentificerede internetpornografi afhængige mænd (N=12), stilles fundene i undersøgelsen op imod den dominerende forståelse af IPA. Ved hjælp af det virksomhedsteoretiske begrebsapparat kvalificeres de særlige empiriske fund i undersøgelsen, der nødvendigvis udvider den dominerende forståelsesramme for IPA.

Olav Bertelsen: konferencens fremtid

Konferencen har i mere end 30 år været et omdrejningspunkt for virksomhedsteoretisk forskning og praksisudvikling i Danmark. De seneste år (også inden Corona) har tilslutningen imidlertid været vigende. Det har ført til debat om konferencens fremtid og mulige alternativer.

Baseret på de seneste års diskussioner fremlægges et antal scenarier og udviklingsspor som oplæg til afklarende debat.

Seth Chaiklin: Introduktion til temaet om teoretisk viden/tænkning

Formålet med oplægget er at introducere ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning som V. V. Davydov fremlagde i sin 1972 disputats (Виды обобщения в обучении: Логико-психологические проблемы построения учебных предметов –frit oversat til dansk: Typer af generalisering i undervisning: Logiske og psykologiske problemer med konstruktion af faglige indhold i skolen).

Engelsk oversættelse (1990) af teksten findes ved: https://www.marxists.org/archive/davydov/generalization/generalization.pdf

Tysk oversættelse (1977) findes i bibliotektet. Arten der Verallgemeinerung im Unterricht: logisch-psychologische Probleme des Aufbaus von Unterrichtsfächern. 

Ideen om teoretisk viden har vidtrækkende implikationer for vidensudvikling i almindelighed, og fagundervisning i særdeleshed. Primært mål (eller ideal) for oplægget er, at give en perspektivering om relevante begreber, der kan tjene som baggrund eller orientering for lørdagens paneldiskussion om teoretisk tænkning. Der er muligheder for opklarende spørgsmål og kommentarer undervejs.

Programming as work and crisis

Ved Olav W. Bertelsen
Lørdag kl. 16.30

Programming activity is central in the production of IT based systems. The outcome of programming is executable code. Examples range from embedded software in everyday appliances to complex control systems. Programming is expressed in a programming language. Programming languages vary in expressive power and level of abstraction. Historically programming languages have evolved as layers on top of the physical computers structure consisting of logical gates constituting the CPU and some memory for data storage.  Inspired by Bærentsen (1989), the evolving generations of linguistic constructs can be understood as crystallization of action with a previous generation of linguistic construct. E.g. symbolic assembler languages crystalize the manual memory allocation book keeping. Over the last 70 years a large number of programming languages have evolved, supporting specific perspectives or tasks. Many programming languages seek to support elegance of expression and efficiency. Some languages rather prioritize easy and understandable programming, type checking and safe data allocation. Together with programming languages, programming work is mediated through programming environments, including editors and debuggers, mediating the relation to the code, the programming language as such as well as the running code/the system. Often, programming is understood as an individual endeavor, but in reality, the individual realized acts of programming is most often part of a socially mediated process of work with a high degree of division of labor over time and across a collective practice. While tools for cooperative programming

Udviklingskriser og -konflikter i voksenalderen

Ved Louise Margrethe Pedersen
Lørdag kl. 15.00

Analyse af psykologisk udvikling og udviklingskriser er oftest rettet mod med børn og unges udvikling, hvor man forstår de udviklingsmæssige kriser som primært endogent betingede udviklingsstadier. I oplægget sættes den voksne udvikling i centrum og der kigges på, om og hvordan udviklingskriser kan se ud hos voksne. Dette gøres ved at samstille Bozhovich’s psykologiske krisebegreb med Leontjev og Dreiers konfliktbegreb. I oplægget lægges der op til, at man kan forstå konflikt- og krisebegrebet i forlængelse af hinanden, og at særligt konflikt kendetegner den voksne udvikling. Desuden reflekteres der over, hvordan Séves forståelse af samfundsstrukturelle individualitetsformer kan kaste lys over den individualitetstype, der produceres i det vestlige samfund i dag og medformer udviklingskriser og -konflikter i voksenalderen. 

Person(lig)hed og klimaambivalens

Ved Jacob Klitmøller og Lise Isabella Meistrup
Lørdag kl. 13.30

I en artikel i Psyke & Logos kritiserede vi (nudging-)forskningen i klimahandling på to fronter: For det første for den grundlæggende lineære og mekaniske forståelse af personers (påståede mangelfulde) tænkning som denne forskning bygger på – hvilket vi brugte Dewey til at udfordre. Og for det andet – gennem begrebet om ’wicked problems’ – fra en overordnet (overindividuel) samfundsvinkel, hvor pointen var, at klimakrisen skal forstås i forlængelse af andre ’kriser’ (finansmarked, social reproduktion, forbruget af ikke fornybare resurser). I dette oplæg fortsætter vi afsøgningen af spørgsmålet om ’klimahandling’ gennem dels inddragelse af empiri (Lises interview med personer om håndteringen af ambivalens i forbindelse med personlig klimahandling, stadig med baggrund i blandt andet Dewey). Dels søger vi efter en kobling af (d)et kulturhistoriske/virksomhedsteoretiske personbegreb og spørgsmålet om samfundsmæssige kriser (her: klimakrisen).