Hvor langt er udviklingen af den Kulturhistoriske virksomhedsteoris almenpsykologiske teori faktisk nået? I oplægget præsenteres et udvalg af teorier, studier og diskussioner af en skitseret teoriramme, med en lille afstikker til Leontjev gruppens arbejde i Kharkov i starten af 1930’erne.

Paneldiskussion om tænkning med deltagelse af Peter Musaeus, Jacob Klitmøller, Lars Bang Jensen, Mariane Hedegård, Seth Chaiklin, og Uffe Juul Jensen (muligvis).
Davydov’s fremlægning af ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning har haft enorm betydning for faglig undervisning på den måde, at ideen giver en særlig tilgang, som kan anvendes i planlægning af undervisning, hvor det i praksis ofte giver elever og studerende muligheder for at tilegne sig dybere faglig forståelse end ved gængse undervisnings-måder, uden at sprænge de tidsrammer som normalt er til rådighed for undervisning.
Overordnet formål med panel diskussion er, at skabe et grundlag for at reflektere over ideernes betydning, samt analysere muligheder for, at de kan videreudvikles i danske kontekster. Panelets deltagere spejler mere eller mindre alle i Danmark, som har et dybere kendskab til ideen, herunder har forsøgt at arbejde med ideen i faglige sammenhænge. Indholdet af paneldiskussionen vil indebære refleksion om, hvordan man har forholdt sig til disse ideer i ens faglig arbejde, udforskning af evt. divergens i fælles forståelse, samt diskussion om formidling og videreudvikling af disse ideer i Danmark. Panelet vil udfordre og udvikle vores forståelse (personlig og kollektiv) af disse begreber, samt åbne horisonter for videreudvikling.

Oplægget sætter fokus på det nye, europæiske diagnostiske system, ICD-11, som endelig er under udrulning i Europa efter en meget lang proces. I ICD-11 ændrer man på grundlæggende måder tilgangen til diagnosticering; fra snævert fokus på isolerede specifikke symptomer og antallet af dem, orienterer ICD-11 sig mere mod en forståelse af psykiske lidelser som dimensionelle. I oplægget vil der særligt blive lagt vægt på den radikalt nye måde, man i ICD-11 diagnosticerer personlighedsforstyrrelser på. På den baggrund reflekteres der med baggrund i Leontjevs forståelse af virksomhedens generelle struktur over, hvad diagnoser kan og ikke kan anvendes til.

Som privat praktiserende psykolog og udøver af psykologisk behandlings- og udviklingsarbejde på et virksomhedsteoretisk grundlag er diagnoser også en del af min hverdag. I dette oplæg vil jeg pege på nogle at de udfordringer og problemer, der findes i den nuværende diagnostiske tænkning og praksis, og jeg vil prøve at pege på en bevægelse væk fra bl.a. en ahistorisk og akontekstuel ramme og overfladeforståelse – til noget mere centralt; nemlig at virksomhedsteorien og en kulturhistorisk forståelse allerede rummer viden og begreber til en mere meningsfuld ombestemmelse og forandring af alle deltageres praksis.

Motiveret af optagelsen af “Compulsive Sexual Behaviour Disorder” i ICD-11, diskuterer oplægget internetpornografi afhængighed (IPA) og adfærdsbaserede afhængigheder generelt (eng: behavioural addictions). Ud fra en kritisk gennemgang af litteratur om IPA samt eget interviewstudie af selvidentificerede internetpornografi afhængige mænd (N=12), stilles fundene i undersøgelsen op imod den dominerende forståelse af IPA. Ved hjælp af det virksomhedsteoretiske begrebsapparat kvalificeres de særlige empiriske fund i undersøgelsen, der nødvendigvis udvider den dominerende forståelsesramme for IPA.

Konferencen har i mere end 30 år været et omdrejningspunkt for virksomhedsteoretisk forskning og praksisudvikling i Danmark. De seneste år (også inden Corona) har tilslutningen imidlertid været vigende. Det har ført til debat om konferencens fremtid og mulige alternativer.

Baseret på de seneste års diskussioner fremlægges et antal scenarier og udviklingsspor som oplæg til afklarende debat.

Formålet med oplægget er at introducere ideen om teoretisk viden og teoretisk tænkning som V. V. Davydov fremlagde i sin 1972 disputats (Виды обобщения в обучении: Логико-психологические проблемы построения учебных предметов –frit oversat til dansk: Typer af generalisering i undervisning: Logiske og psykologiske problemer med konstruktion af faglige indhold i skolen).

Engelsk oversættelse (1990) af teksten findes ved: https://www.marxists.org/archive/davydov/generalization/generalization.pdf

Tysk oversættelse (1977) findes i bibliotektet. Arten der Verallgemeinerung im Unterricht: logisch-psychologische Probleme des Aufbaus von Unterrichtsfächern. 

Ideen om teoretisk viden har vidtrækkende implikationer for vidensudvikling i almindelighed, og fagundervisning i særdeleshed. Primært mål (eller ideal) for oplægget er, at give en perspektivering om relevante begreber, der kan tjene som baggrund eller orientering for lørdagens paneldiskussion om teoretisk tænkning. Der er muligheder for opklarende spørgsmål og kommentarer undervejs.