Ved Olav W. Bertelsen
Lørdag kl. 16.30

Programming activity is central in the production of IT based systems. The outcome of programming is executable code. Examples range from embedded software in everyday appliances to complex control systems. Programming is expressed in a programming language. Programming languages vary in expressive power and level of abstraction. Historically programming languages have evolved as layers on top of the physical computers structure consisting of logical gates constituting the CPU and some memory for data storage.  Inspired by Bærentsen (1989), the evolving generations of linguistic constructs can be understood as crystallization of action with a previous generation of linguistic construct. E.g. symbolic assembler languages crystalize the manual memory allocation book keeping. Over the last 70 years a large number of programming languages have evolved, supporting specific perspectives or tasks. Many programming languages seek to support elegance of expression and efficiency. Some languages rather prioritize easy and understandable programming, type checking and safe data allocation. Together with programming languages, programming work is mediated through programming environments, including editors and debuggers, mediating the relation to the code, the programming language as such as well as the running code/the system. Often, programming is understood as an individual endeavor, but in reality, the individual realized acts of programming is most often part of a socially mediated process of work with a high degree of division of labor over time and across a collective practice. While tools for cooperative programming

Ved Louise Margrethe Pedersen
Lørdag kl. 15.00

Analyse af psykologisk udvikling og udviklingskriser er oftest rettet mod med børn og unges udvikling, hvor man forstår de udviklingsmæssige kriser som primært endogent betingede udviklingsstadier. I oplægget sættes den voksne udvikling i centrum og der kigges på, om og hvordan udviklingskriser kan se ud hos voksne. Dette gøres ved at samstille Bozhovich’s psykologiske krisebegreb med Leontjev og Dreiers konfliktbegreb. I oplægget lægges der op til, at man kan forstå konflikt- og krisebegrebet i forlængelse af hinanden, og at særligt konflikt kendetegner den voksne udvikling. Desuden reflekteres der over, hvordan Séves forståelse af samfundsstrukturelle individualitetsformer kan kaste lys over den individualitetstype, der produceres i det vestlige samfund i dag og medformer udviklingskriser og -konflikter i voksenalderen. 

Ved Jacob Klitmøller og Lise Isabella Meistrup
Lørdag kl. 13.30

I en artikel i Psyke & Logos kritiserede vi (nudging-)forskningen i klimahandling på to fronter: For det første for den grundlæggende lineære og mekaniske forståelse af personers (påståede mangelfulde) tænkning som denne forskning bygger på – hvilket vi brugte Dewey til at udfordre. Og for det andet – gennem begrebet om ’wicked problems’ – fra en overordnet (overindividuel) samfundsvinkel, hvor pointen var, at klimakrisen skal forstås i forlængelse af andre ’kriser’ (finansmarked, social reproduktion, forbruget af ikke fornybare resurser). I dette oplæg fortsætter vi afsøgningen af spørgsmålet om ’klimahandling’ gennem dels inddragelse af empiri (Lises interview med personer om håndteringen af ambivalens i forbindelse med personlig klimahandling, stadig med baggrund i blandt andet Dewey). Dels søger vi efter en kobling af (d)et kulturhistoriske/virksomhedsteoretiske personbegreb og spørgsmålet om samfundsmæssige kriser (her: klimakrisen).

Ved Jens Kvorning & Klaus B Bærentsen
Lørdag kl 11.00

Menneskeheden befinder sig i en faseovergangsperiode ved overgangen fra holocæn til antropocæn, der kan karakteriseres som en global bystat – civilisation i egentlig forstand. Som andre tidligere faseovergangsperioder (jæger-samler til agerbrug, … feudalt stændersamfund til kapitalisme) er den nuværende kendetegnet ved forekomsten af forskellige krisefænomener, blandt hvilke vi har udvalgt tre, som vi ønsker at diskutere.I oplægget søges den oprindelige forbindelse mellem politisk økonomi og psykologi i virksomhedsteorien revitaliseret, idet det forsøges påvist, at en stigende del af befolkningen i de kapitalistiske samfund efter år 2000 forhindres i optimal tilegnelse af samfundsmæssige, kulturelle og biologiske kapaciteter gennem forkrøblinger af individernes virksomhedsstrukturer som følge af økonomisk-samfundsmæssige krisefænomener. 

Ved Ernst Schraube
Lørdag kl. 9.30

As a response to a world in a deep crisis, socially and ecologically, a critical self-reflection has set in among scientists in various disciplines including psychology on how modern sciences have been part of the problem. Scholars ask how we have to fundamentally rethink our scientific self-understanding and our theoretical and methodological conceptions – to be able to meaningfully work with these problems and thus become part of enabling a viable future. Drawing on these discussions and building on the achievements of cultural-historical activity theory as well as critical psychology, I will outline three major lines of epistemic renewal: (1) From an anthropocentric, instrumental epistemic frame toward a psychology from the standpoint of the human subject; (2) from an individualistic, disembodied epistemic frame toward a psychology of thinking things in their connections; ( 3) from technological somnambulism toward a critical social psychology of technology trying to overcoming the discrepancy between creation and imagination in human agency.

Vi har været i tæt dialog med konferencestedet og er sikre på, at konferencen kan afholdes undr ordentlige og sikre forhold. Derfor har vi valgt at gennemføre konferencen på trods af et lavere deltagerantal.

Ønsker du alligevel at deltage, så kontakt os endelig. Der kan være ledige pladser på konferencestedet.

Derudover kan det være at konferencen eller dele af den streames til internettet, såfremt det har interesse. Skriv endelig til os, hvis du kunne være interesseret i det.